Skive d. 30.11.2018

Abild Grand

2. løb nr. 8 Chap A P – Birger Jørgensen: Blev behandlet efter sidste start, men vi har siden været nød til at slette ham fra en tiltænkt start, grundet et tykt forben. Er nu OK igen og træner fint. Har fået sporet yderst på vingen og det er selvfølgeligt ikke optimalt, men møder vel, udover et par stykker, ikke skræmmende modstand. Burde løbe i top3. God pladschance.

3. løb nr. 4 L V What A Hunk – René Kjær: Gik ganske godkendt senest, hvor han først måtte give sig til sidst. Mødte der konkurrenter der havde tjent tre gange så meget som ham, men nu er han tilbage i sin normale klasse. Er hurtig fra start, ganske stabil og skal være med fremme. Pladschance.

4. løb nr. 4 Captain Cook – René Kjær: Var fuldt godkendt senest, hvor han gik godt mod gode heste. Forbedrer sig hele tiden, men møder også denne gang heste, han normalt ikke kan slå. Fortsætter han de positive takter, så snupper han en af de sekundære præmier. Lille pladschance.

5. løb nr. 3 Vertigo Lux – Birger Jørgensen: Er en hest med stor fart og styrke for klassen. Stilen har endnu ikke været optimal, men han er blevet behandlet og kommer forhåbentligt i en forbedret udgave her. Har galopperet i halvdelen af sine starter, men har så til gengæld vundet de gange han har været fejlfri. Fejlfri med helt fremme. Stor outsider.

6. løb nr. 12 Abild Grand – Birger Jørgensen: Er normalt stabiliteten selv, men senest agerede han underligt og der må have være noget som trykkede ham. Stod efterfølgende med en tyk kode, så måske det var svaret?? Har tjent mere end konkurrenterne og er derfor havnet i spor 12. Det er bestemt ikke nogen fordel og det ser svært ud. Snupper han den sidste præmie, så er vi tilfredse. Præmiechance.

Klik her for baneprogrammet