Billund d. 08.03.2019

Hocus Pokus

Kommentarerne er indhentet fra fasttrackracing.dk

2. løb nr. 8 Chap A P – Birger Jørgensen
Den gik godt sidst, men har tabt lodtrækningen her. Det med at køre mod spids fra spor 8, kan godt hævne sig til slut. Men det afgør Birger. C You Again kan blive svær at slå, selv om den nu skal gå bagfra. Min er vel bare en triochance. Kommer som sidst.

3. løb nr. 9 Dynamic Dancer – Birger Jørgensen
Han har ikke gjort meget forkert. Var på en umulig opgave sidst på Lunden med 20 meters tillæg. Han går frem hele tiden. Har aldrig været i autostart, og sporet i anden række betyder ikke det store. Han er stærk og reel, så han blive nok kørt frem midtvejs i løbet. Han skal være en vinderchance.

6. løb nr. 3 Hocus Pocus – René Kjær
Har heller ikke gjort meget forkert, og han har udviklet sig meget. Vi overvejer at pille forskoene af, men det afgør vi efter opvarmningen. Har gået med fast vat, det kan også være, at han kommer med vatudtræk. Tror han sidder i spids fra start, og så taber han ikke det her.

7. løb nr. 7 Abild Grand – René Kjær
Han fik et skidt løb sidst, hvor det blev helt forkert. Det er bare at glemme den start. Har trænet på en anden måde siden sidst med galop i sandbanen, hvor han har gået nogle heat. Vi må se, om det har forbedret ham. Er i god form, så kan han godt være en lille triochance.

Baneprogrammet kan læses her