Aarhus d. 25. januar 2020

All Business Bi

Kommentarerne er indhentet fra fasttrackracing.dk

2. løb nr. 3 All Business Bi – Birger Jørgensen

Gik vel ikke helt som forventet senest. Det viste sig, at den havde lidt i halsen. Den vil være bedre denne gang og så tror jeg hesten kan vinde.

3. løb nr. 5 Bravur Torkdahl – Birger Jørgensen

Var dårlig i seneste start, så ejeren gav den lidt fri og kørt lidt med hesten inden den kom til mig for tre uger siden. Jeg har kørt intervaller med hesten, hvilket har virket fint. Den har trænet helt uden problemer. I første omgang skal den bare ud og i gang, men det er vel en hest som har lidt kapacitet, så det kan være en triochance selv om den ikke har startet i en tid. Jeg ved ikke hvordan hesten har gået balanceret hos Flemming, men den kommer til at gå uden sko her.

4. løb nr. 7 L’Amour – Dennis Kristiansen

Gik godt første gang, da den fulgte Eddie The Eagle helt til mål. Det var fint synes jeg. Hun virker til at være gået lidt frem, men det er klart at der kan være spørgsmålstegn ved lukket spor og første gang i Århus. Jeg synes, hun skal have en fornuftig chance.

6. løb nr. 8 Escape AP – Morten Juul

Gik godt senest. Jeg ville trykke mig til spids ud af første sving, men fik så galop samt “dødens” resten af vejen, og det var to gode heste han lukkede forbi til slut. Han har før gået godt i Århus, og hvis jeg kommer godt igennem fra anden række, så synes jeg bestemt han skal være en vinderchance. Han er blevet lettet til alusko, hvor han før har gået med jernsko og såler.

6. løb nr. 10 Zar Laksmy – Birger Jørgensen

Bliver ved med at drille lidt. Den kunne slet ikke få det til at stemme uden sko senest i Aalborg. Nu får den både sko og såler på, og så håber jeg, at den vil trave hele rundt. Desuden foreslog Birger, at vi skulle prøve at melde ham i Århus. Hvis bare han vil trave, så er han bestemt ikke ringere end Escape AP, men jeg vil godt lige se det, da hesten ikke har fået det til at stemme de seneste gange.

Baneprogrammet kan læses her